Fra affald til energi – med rekreative arealer på toppen


Klatrevæggens højde på 80 meter svarer næsten til en skyskraber på 20-25 etager. Billede: Walltopia

Arkitekterne bag Copenhill skabte ikke kun et højeffektivt kraftvarmeværk, som kan omdanne
affald til varme og energi. De lavede også en kunstig skibakke og verdens højeste klatrevæg. Sidstnævnte er blandt andet konstrueret med IMPEX-polykarbonat fra 3A Composites.

Copenhill, eller Amager Bakke, som den hedder, er verdens mest energieffektive og miljøvenlige anlæg til
udvinding af energi ved forbrænding af affald. Her omdannes affald fra fem kommuner i Københavnsområdet – op til 35 tons i timen. Ved normal drift produceres 2,7 MWh fjernvarme og 0,8 MWh elektricitet pr. ton affald.

Taget er blevet brugt til at skabe en eventyrlig park med Danmarks største skibakke. Da vintrene i København er meget milde, er der anvendt en kunstbelægning, der gør det muligt at stå på ski året rundt. Ved siden af bakken er der naturlige grønne områder, hvor man kan løbe og gå tur. Man kan også leje eller købe sportsudstyr og besøge cafeteriet eller baren på tagterrassen. Disse områder åbnede for offentligheden i efteråret 2019. I foråret 2020 åbner verdens højeste klatrevæg.

Billede: Walltopia

UDFORDRENDE BYGGERI

– Der er ikke tidligere skabt et kraftvarmeværk af denne størrelse med en park ovenpå noget sted i
verden. Når man går i det grønne landskab på taget, ser man sandsynligvis ikke alle de underliggende skræddersyede løsninger, der har gjort projektet muligt. Det er som at deltage i en klassisk koncert, hvor alle de timer, orkestret øver sig for at opnå perfektion, ikke ses af publikum, siger Patrik Gustavsson, som er direktør for Fonden Amager Bakke.

Han fortæller, at visionen med klatrevæggen var at skabe en enestående klatreoplevelse, som designmæssigt
afspejlede bygningens facade med de enorme aluminiumsblokke. Klatrefladen er derfor konstrueret
med en kombination af GRP (glasfiberarmeret polyester) og transparent polykarbonatplast, IMPEX.

– Ud over at væggen er ekstremt høj og derfor kompleks at forankre til facaden, var det en kæmpe
udfordring at finde et materiale, der kunne opfylde kravene i EF-forordningerne om klatreflader, samtidig med at de opfylder de meget høje brandsikringskrav til facadematerialer ved opførelse af et kraftvarmeværk. Det valgte materiale, IMPEXpolykarbonat fra 3A Composites, opfylder kravene til både overflade og brandklasse, siger Patrik.

Billede: Michael Hjort | www.fondenab.dk

Klatrevæggen består af fire komponenter. For det første er 20 kolonner af massivt stål blevet svejset fast til facadens bærende konstruktion. De fungerer som forankringspunkter for alle belastninger. På disse forankringspunkter er der monteret 10 tunge stålbjælker over det 10 meter brede facademodul. Oven
på dette er der fastgjort et intrikat stålskelet. Og til slut er de specialfremstillede GRP- og polykarbonatpaneler fastgjort over stålskelettet. 

– Hele klatrevæggen er designet i CAD, og de endelige målinger på stedet blev foretaget ved hjælp af en drone udstyret med en laserscanner. I alt er tolerancen mindre end 2 centimeter, hvilket er godt i betragtning af væggens størrelse, siger Patrik. 

Han fortæller også, at design, produktion og installationer lavet af verdens førende klatrevægsproducent, Walltopia.Billede: Michael Hjort | www.fondenab.dk

STOR INTRESSE

Interessen for klatrevæggen har været stor, både fra professionelle klatrere og amatører. Landets højeste punkt er 170 meter, og der er meget få klipper, men nu vil det for første gang være muligt at klatre multi-pitch i Danmark. Multi-pitch betyder, at væggen er opdelt i separate sektioner, hvor man klatrer en sektion
ad gangen. Her er der fire afsnit på omkring 20 meter hver. Man skal dog kunne håndtere skift af pitch under klatringen. Dansk Klatreforening har derfor udviklet et særligt multipitch-kursus, som er obligatorisk for at kunne anvende klatrevæggen.

Udformningen af klatrevæggen er sket i løbende dialog med klatreforeninger i Danmark.

–  Vi har blandt andet diskuteret, om det er en ulempe, at IMPEX-panelerne i polykarbonat har lavere friktion end de sædvanlige GRP-paneler, eller om det snarere bør ses som et spændende
indslag. En interessant erfaring fra dette projekt er, at vi viser, at man kan blande forskellige materialer på en klatreflade, og at det desuden er muligt at skabe en transparent klatrevæg,
hvilket der er meget få eksempler på i verden.

Patrik afslutter med at fortælle, at han faktisk klatrer en smule selv.
– De lokale klatrere har sagt, at de vil trække mig med op på den store væg. Vi får se, hvordan det bliver med det… I øvrigt må jeg sige, at skibakken er lækker. Bare det, at vi nu kan stå på ski midt i København, er helt utroligt.

Billede: Michael Hjort | www.fondenab.dk

MANGE AKTØRER VED BYGGERI OG DRIFT

Idéen om at kombinere kraftvarmeværket med et rekreativt område kommer fra det danske arkitektfirma BIG, som i 2010 vandt en konkurrence om udformningen af det nye kraftvarmeværk. Konceptet er siden blevet udviklet og realiseret af Amager Bakke, som er en almennyttig fond.

Det grønne landskab er designet af de danske landskabsarkitekter SLA. Statiske beregninger og ingeniørarbejde udføres af ingeniørfirmaet MOE. Kraftværket drives af det kommunale selskab ARC

Det er den private virksomhed Copenhill, der forestår den daglige drift af det rekreative anlæg og skibakken, mens Danmarks største klatreklub får ansvaret for den daglige drift af klatrevæggen.

Find polycarbonat fra gop her

Til toppen