Polypropylen/PP er en slagfast plasttype, som i basisudførelsen er klar, men som kan indfarves i et ubegrænset antal farver. Materialet er velegnet til mange forskellige slags printapplikationer, samtidigt med at det kan både bøjes og stanses. Ved tryk anbefales corona-behandlet overflade for de bedste resultater. Materialet kan genanvendes.
Vores brede udvalg af polypropylen er specielt udviklet til at imødekomme efterspørgslen af bæredygtige alternative materialer til reklame og tryksager.
Sandwichplade med tre lag polypropylen: Et termoformet midterlag og to massive plader som yderlag. Pladen får sin lethed og stivhed fra kernens bobler. Materialet er stærkt og meget modstandsdygtigt over for fugt. Materialets plane og corona-behandlede overflader har udmærkede trykegenskaber og passer perfekt til enkelt- og dobbeltsidede applikationer, der kræver lav vægt og lang holdbarhed. Letvægtsplader med meget gode miljøegenskaber takket være dens lave vægt og lange holdbarhed. Ved forbrænding af PP er restmaterialerne udelukkende kuldioxid og vand. PP er 100% genanvendeligt.
Genanvendeligt skummateriale af polypropylen med corona-behandling der giver fremragende printresultater. Et perfekt valg af printmedie, når der stilles høje krav til holdbarhed, høj printkvalitet og lav vægt.
Slidstærk plast i kanalkonstruktion med meget lav vægt. Overfladelaget er corona-behandlet, hvilket giver en god trykoverflade til både digitaltryk og serigrafi. Materialet er modstandsdygtigt over for vand, fedtstoffer og olier og har en god beskyttelse mod både mineralske og organiske syrer og opløsningsmidler. Perfekt til enkelt- og dobbeltsidede tryksager, skilte, produktdisplays og forskellige typer emballage. Materialet har meget gode miljøegenskaber takket være dens lave vægt og lange holdbarhed. Ved forbrænding af PP er restmaterialerne udelukkende kuldioxid og vand. PP er 100% genanvendeligt.
Slagfast folie med lav egenvægt. Ideel til produktemballager, kontor- og gavemapper, forskellige slags skiltematerialer eller som fugtbeskyttelse under hvidevarer. Standardsortimentet omfatter et stort antal farver, men farveskalaen er i princippet næsten uendelig, da materialet kan specialproduceres i så godt som alle farver. Fås også i tæt hvid udførelse, perfekt til dobbeltsidede tryk, da den ikke lader lys bagfra trænge igennem. Materialet har meget gode miljøegenskaber takket være dens lave vægt og lange holdbarhed. Ved forbrænding af PP er restmaterialerne udelukkende kuldioxid og vand. PP er 100% genanvendeligt.
PP-H fås i flere forskellige designs og er et meget robust materiale med høj træthedsstyrke, høj elektrisk isolering og høj kemikaliebestandighed. Materialet anvendes ofte i bilindustrien og lignende steder, hvor der ofte anvendes kemikalier og opløsningsmidler. PP-H er også et meget anvendeligt materiale til rørdele, kar og beholdere i den kemiske industri. Materialet kan let formes ved hjælp af varme eller svejsning. Ved at anvende copolymerer eller blande materialet med andre polymerer kan materialets egenskaber som stivhed eller slagfasthed ændres. Materialet kan genanvendes.