11 april 2023
Nu tager vi et vigtigt skridt i vores fortsatte arbejde med miljø- og bæredygtighedsanliggender ved at blive FSC-certificeret. Certificeringen er en vigtig milepæl for os, da den garanterer, at virksomhedens papirbaserede produkter kommer fra bæredygtig og socialt ansvarligt skovbrug. På nuværende tidspunkt omfatter dette SWEDBOARD® og DISPA® produkter, men certificeringen åbner op for at udvide med flere produkter i fremtiden.
– For gop er det ekstremt vigtigt, at vi bidrager og tager vores ansvar i disse globale spørgsmål. FSC-certificeringen stiller store krav til os, og at vi udfører dette arbejde i alle vores virksomheder i Sverige, Norge og Danmark viser, at vi tager bæredygtighedsanliggender alvorligt. For os er det vigtigt at bidrage til en positiv udvikling på dette område.
Rasmus Mälarborn, Nordic Commercial Manager gop.
– Interessen og efterspørgslen på bæredygtige produkter er stor. At handle bevidst og ansvarligt i disse spørgsmål bliver en stadig vigtigere faktor for at være konkurrencedygtig på markedet. Med certificeringen kan både kunder og samarbejdspartnere føle sig trygge ved, at vi sikrer en ubrudt sporbar kæde. Det er sammen, at vi kan skabe effekt og give muligheder for en bæredygtig fremtid.
Peter Ditlev, Adm. Direktør gop Danmark
gop oppebærer FSC’s Sporbarhedscertificering i henhold til Chain of Custody, hvilket er en vigtig del af at garantere en ubrudt sporbar kæde til kunderne. Certificate registration code: NC-COC-072044, FSC Trademark License Code: FSC C186354
”FSC står for Forest Stewardship Council® og er en uafhængig, international medlemsorganisation, der arbejder for et miljøvenligt, socialt ansvarligt og økonomisk bæredygtigt brug af verdens skove gennem sit certificeringssystem FSC.
Certificerede virksomheder følger FSC’s regler (standarder) for skovbrug og sporbarhed. Dem, der følger reglerne, kan mærke deres produkter med FSC’s varemærke. FSC-mærket gør det muligt for forbrugere og virksomheder at vælge trævarer fra et ansvarligt skovbrug, det vil sige et skovbrug, der tager hensyn til mennesker og miljø.
Skoven giver os rent vand, frisk luft og bidrager til at bremse den globale opvarmning. Den giver mad, medicin og vigtige naturressourcer som træ og papir. Et ansvarligt skovbrug sørger for, at skoven også på lang sigt kan give disse fordele. Dem, der deltager i FSC, ønsker frivilligt at bidrage til dette.”
Læs mere om FSC: Homepage Denmark | Forest Stewardship Council (fsc.org)